Koldskål

Koldskål

Sommeren er her, og det betyder, at vi hjemme hos os spiser rigtig meget koldskål. Koldskål er den perfekte sommerspise og den skal helst være hjemmelavet. Den købte koldskål kan altså ikke måle sig med den du laver selv. En god koldskål skal være cremet og tyk, og bestå af æggesnaps, ymer, kærnemælk, vanilje og citron. Det er meget nemt at lave også smager det afsindigt meget af sommer. Spis denne koldskål med sprøde kammerjunker, friske bær (jordbær, solbær, hindbær, blåbær) eller knasende granola. Du kan også køre luksus udgaven og toppe din koldskål med en god gang hjemmelavet guf. Det er virkelig en luksusudgave og smager fuldstændig fantastisk. Find opskriften på guf her.

Opskrift på tyk og cremet koldskål med ymer, citron og vanilje

Ingredienser

  • 5 æggeblommer
  • 120 g sukker
  • 1 stang vanilje
  • 1/2 liter kærnemælk
  • 1/2 liter tykmælk
  • Saft og skal fra 1 citron

Fremgangsmåde

  • Pisk æggeblommer, sukker og vanilje. I cirka 5 minutter til du har en luftig hvid æggesnaps.
  • Vend tykmælk, kærnemælk, citronsaft og citronskal i æggesnapsen uden at piske for meget Det er vigtigt at bevare luften i æggesnapsen, så derfor må du ikke piske her)
  • Stil koldskålen koldt og lad den trække – gerne nogle timer, det bliver den kun bedre af
  • Server med kammerjunker, jordbær eller granola
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.