Karamelliserede popcorn

Det er ikke nogen hemmelighed, at Vigga elsker de her karamelliserede popcorn mere end jeg gør. Til gengæld elsker hun dem så virkelig også meget… Jeg er ikke selv speciel fan af søde popcorn, mine popcorn skal være salte og kun det. Men de kan serveres for andre end børn, min mor elsker dem også, så er du til lækre knasende popcorn med smag af karamel, så skal du kaste dig ud i at lave dem selv, det er ikke svært.

Lækre knasende karamelliserede popcorn

 

Ingredienser:

  • 2 spsk olie
  • 1 dl majs til popcorn
  • 250 gram sukker
  • 50 gram smør
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk natron

Fremgangsmåde

  • Varm olie i en gryde med låg og put majs ned i gryden og pop dem, mens du svinger gryden rundt af et par omgange.
  • Hæld sukker på en stor pande og lad det smelte ved svag varme til det hele er lysebrunt (Uden at røre i det)
  • Tilsæt smør og salt og rør rundt til det bliver til karamel
  • Tag panden af blusset og tilsæt natron og rør godt rundt – massen svulmer op
  • Hæld popcornene på panden med karamel og rør godt rundt, indtil al karamel er fordelt. Brug med fordel to grydeskeer til at vende rundt.
  • Hæld popcornene ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af.
  • Adskil popcornene og opbevar dem i lufttæt beholder til de skal spises
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.