Rabarbersaft

Rabarbersaft

Jeg elsker rabarber, og når foråret rammer os, laver jeg mange kager med rabarber. Rabarberens syrlige smag kan pifte mange kager op, og den dur også til drinks. Denne her rabarbersaft er super enkelt, men det er altså sådan jeg mest kan li den. Jeg har forsøgt mig med vaniljestænger og stjerneanis, men jeg synes de tager for meget smag fra det det handler om, nemlig rabarberen. Rabarbersaften kan serveres til børn med vand i, men den er virkelig også god med crémant i og det gør den til en rigtig god velkomst drink til havefesten eller konfirmationen, fordi den går til både børn og voksne.

Opskrift på super nem syrlig og frisk rabarbersaft

Ingredienser:

  • 500 g rabarber
  • 200 g sukker
  • ½ liter vand
  • 1 økologisk citron

Fremgangsmåde:

  • Skyl rabarberne og skær bund og top af
  • Skær dem i små stykker og put dem i en gryde med sukker, vand og citron skåret ud i kvarter.
  • Kog det op og lad det simre i 5 min.
  • Tag gryden af varmen og lad saften trække i 25 min.
  • Sigt den afkølede rabarbersaft igennem en sigte og mos let med en ske, så al saft og kraft kommer med.
  • Hæld den færdige rabarbersaft på flasker eller i en kande og sæt drikken i køleskabet.
  • Server med vand, crémant i det blandingsforhold du bedst kan li.
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.