Julekokosmakroner

Jeg elsker kokosmakroner. De er så simple og virkelig lækre, hvis du får dem afbagt, så de er dejlige sprøde/seje uden på og helt bløde indeni. I min barndom lavede min mor altid julekokosmakroner med kirsebær og chokolade. Dem elsker jeg, men jeg ville gerne udkomme med endnu en udgave af julekokosmakroner, som du finder herunder. Jeg har tilført appelsin og marcipan til min almindelig kokosmakron opskrift. Appelsinen er syrlig og har med sin orange smag den fornemmelse af jul, som man har brug for i en julekokosmakron. Kagerne er testet af gode kollegaer, som alle var enige i, at det var denne version, der var den bedste.

Opskrift på lækre svampede julekokosmakroner

Ingredienser:

  • 2 æg
  • 175 g sukker
  • 200 g kokosmel
  • 100 g marcipan
  • 2 spsk tørret appelsinskal
  • 2 spsk appelsinmarmelade
  • 100 gram mørk chokolade

Fremgangsmåde:

  • Bland kokosmel, sukker og æg
  • Tilfør revet marcipan, tørret appelsinskal og appelsinmarmelade
  • Form 14-16 kugler af dejen og sæt dem på en bageplade. Put vand på fingrene og tryk dem ned i pladen, så de bliver trykket fast sammen og lav en rund top på dem
  • Bag ved 180 grader varmluft i 12-15 min
  • Afkøl kagerne på en rist
  • Smelt chokoladen over vandbad og dyp bunden i chokoladen. Hvis du vil temperere chokoladen, kan du her se, hvordan du gør det.
  • Lad chokoladen størkne, mens de ligger på siden
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.