,

Pandekagekage

Pandekagekage

Jeg må indrømme, at jeg skulle smage denne kage, før jeg blev overbevist om, at den var så lækker, som alle sagde, for tanken om kolde pandekager med flødeskumscreme i mellem sig, var ikke lige det jeg gik og drømte om…troede jeg indtil jeg smagte den, for jeg måtte overgive mig, og er nu ret stor fan af pandekagekagerne, hvor der er alle muligheder for at variere fyldet. Du kan lave den med chokolade eller nutella, eller med forskellige slags syltetøj og ligeledes med valgfrie frugter og bær på toppen, så du kan lave mange forskellige smagsvariationer meget nemt og også sagtens variere så du fx laver både nutella og hindbær i en kage, det er en god kombi. Denne her opskrift er meget simpel, hvor jeg bare har tilført syltetøj til flødeskummet. Portionen giver en ret høj kage, men du kan sagtens lave halv portion og derved få en lidt lavere kage.

 

Opskrift på lækker og uimodståelig pandekagekage

 

Ingredienser:

  • 450 g mel
  • 225 g sukker
  • 2 vaniljestang
  • 1,5 tsk salt
  • 9 æg
  • 12 dl mælk

Flødeskumscreme:

  • 1 liter fløde
  • 6 spsk syltetøj efter eget valg
  • Forskellige bærtyper

Fremgangsmåde:

  • Bland mel, salt, sukker og vaniljekorn fra vaniljestangen.
  • Tilfør æggene og pisk godt til dejen er glat uden klumper.
  • Tilfør mælk og til sidst skal af citrusfrugt og pisk godt
  • Varm en eller to pander op på cirka 20 cm og tilfør lidt smør til panden.
  • Kom lidt over en halv dl dej på panden og vip panden rundt så dejen fordeler sig godt.
  • Steg pandekage hurtigt ved rimelig høj varme.
  • Vend pandekagen og steg den på den anden side.
  • Steg alle pandekagerne  og lad dem køle ned
  • Pisk flødeskum og tilfør syltetøj
  • Fordel cremen mellem pandekagerne og fortsæt til alle pandekagerne er brugt
  • Pynt med frugt
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.