Talkage

talkage

I går blev min mormor hundrede år, og derfor skulle hun have en STOR flot nummerkage. Jeg lavede en nummerkage til hende eller number cake, som den hedder på engelsk. Kagen består egentlig af mørdej og vaniljecreme. Du bager mørdejen som et tal, eller bogstav og samler så kagen med cremen, som du sætter på i små dutter. Det er egentlig ret enkelt, og når man så pynter den med kys, frugt og macarons så bliver kagen virkelig flot. Til denne her kage lavede jeg tre tal. Et ettal og to nuller og pyntede med kys og macarons i min mormors yndlingsfarver: lilla, pink og lyserød. Derudover pyntede jeg med friske jordbær og blåbær og små guld chokoladekugler. Men du kan jo pynte kagen ligesom du vil med frugt, bær, slik etc.

Du kan lave bunde, creme (tilfør dog først fløden på samledagen), macarons og marengs nogle dage før, så du kun skal samle kagen på dagen. Saml kagen så tæt på servering som muligt, da kys og macarons godt kan suge væde til sig fra cremen, også bliver de bløde.

Denne opskrift er ret stor, så skal du kun lave et enkelt tal kan du nemt lave 1/3 af portionen.

Opskrift på verdens flotteste talkage med macarons og kys

Marengs kys:

  • 2 æggehvider
  • 100 gram sukker
  • 1 tsk citronsaft
  • Farvepasta

Macarons:

  • 45 g mandelmel
  • 75 g flormelis
  • 1,5 æggehvide (svarende til 40 g)
  • 25 g sukker
  • Pastafarve

Ganache:

  • 200 gram hvid chokolade
  • 2,5 dl piskefløde
  • Pastafarve

Mørdej:

  • 700 g mel
  • 370 g koldt smør
  • 200 g flormelis
  • 2 æg
  • 2 æggeblommer

Vaniljecreme:

  • 8 æg
  • 200 gram sukker
  • 2 vaniljestænger
  • 2 dl maizena
  • 1 liter mælk
  • 1 liter fløde

 

  • 250 gram jordbær (halvdelen skåret i 2 – den anden halvdel i hele)
  • Blåbær
  • Guldkugler eller andet krymmel

Fremgangsmåde:

Start nogle dage før med at lave macarons og marengs kys.

Kys:

  • Pisk æggehviderne skummende og tilfør citronsaft og pisk herefter 1 minut
  • Tilfør sukker lidt ad gang og pisk i røremaskinen til du ikke kan se sukkeret mere (Cirka 8-10 min)
  • Put den farve i du ønsker, skal du lave hvide og to andre farver, som jeg gjorde, tager du 1/3 hvid i sprøjtepose og de to sidste portioner putter du den farve i du vil have og putter i hver sin sprøjtepose.
  • Sæt små dutter på bageplade med bagepapir
  • Bag i ovnen ved 100 grader i 1,5 time, sluk for ovnen og lad dem stå i eftervarmen
  • Opbevar dem i en lufttæt beholder indtil du skal bruge dem

Macarons

  • Pisk hvider og sukker til den danner toppe
  • Bland mandelmel og flormelis
  • Vend hviderne med mandel og flormelis og farvepasta (Hvis du vil lave flere forskellige farver som jeg, deler du dejen op og indfarver i portioner)
  • Pres dejen mod siderne
  • Dejen skal ”ikke stå selv og lave toppe” dvs. du skal røre så meget i den, så den flyder ud og ikke laver toppe men ikke så meget så den flyder ud og bliver større når du putter den på pladen
  • Når dejen er god putter du den i en sprøjtepose og sætter på bageplade i runde cikler
  • Lad makronerne stå på pladen i 20 min, inden du bager dem i cirka 10-12 minutter ved 160 grader
  • Lad bundene køle

Ganache:

  • Kog fløden op og hak chokolade
  • Hæld fløden henover chokoladen og rør sammen
  • Sæt på køl til dagen efter
  • Dagen efter pisker du  stiv og tilfører farvepasta som du lyster
  • Put ganachen i sprøjtepose og sprøjt ganachen mellem to makroner
  • Opbevar i lufttæt beholder til de skal bruges

Mørdej:

  • Bland mel og flormelis og smuldr det kolde smør i til du har en mase ”krummer”
  • Tilsæt æg og æggeblommer og saml hurtigt dejen.
  • Læg dejen på køl i en time.
  • Rul dejen ud imellem to stykker bagepapir, den skal være cirka 3 mm tyk.
  • Skær så dine ønskede tal ud. Jeg har sådan en masse udstikkere som er lavet som tal, men har du ikke det kan du printe et tal ud og skære udfra det.
  • Bag bundene ved 200 g i ca. 8-10 min, indtil de er lysebrune.
  • Køl kagerne af og opbevar dem i lufttæt beholder eller på bagepladen med pose rundt om.
  • Bundene knækker nemt men fortvivl ikke, hvis det sker, kan det reddes i pyntningen.

Vaniljecreme:

  • Pisk sukker og æg hvidt og tilføj maizena.
  • Varm mælk og vanilje op på komfuret og hæld det op til æggesnapsen.
  • Hæld det nu retur i gryden og varm det op mens du rører til cremen tykner
  • Lad cremen køle af
  • Pisk fløden og hæld flødeskummet i den afkølede creme
  • Put cremen i sprøjtepose

Samling af kagen:

  • Læg en bund på et fad og sprøjt cremen på i små dutter. Læg en bund ovenpå og sprøjt igen. Pynt med bær, kys og macarons.
  • Herunder et billede af min anden nummerkage, som jeg lavede til lille Vilja, der skulle døbes. Denne version var med bonderoser, macarons, brombær, kys og små summerbird chokolade sommerfugle.

    Nummerkage

    Nummerkage

15 kommentarer
  1. Avatar
    Karins siger:

    Hejsa vil høre hvordan den er og skære ud .. bliver den ved med at stå flot eller splatter den

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Nej den står stadig flot. Sørg for at have en skarp kniv, så går det fint. God fornøjelse:-)

      Svar
  2. Avatar
    Sarah siger:

    Hvis jeg ikke har meget tid og gerne vil lave dejen nogen tid før den skal bruges, kan jeg så fryse den udrullede dej nogle dage.indwn brug? Vil det få konsekvenser for det endelige resultat?

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Sarah. I princippet tror jeg godt du kan fryse både inden og efter afbagning, men jeg har ikke prøvet det og de knækker nemt, så det kræver en stor fryser med stor flade, så de kan ligge lige. De bagte bunde kan holde sig sprøde og gode i op til 5 dage efter du har bagt dem, så det ville jeg gøre i stedet. Bundene til denne kage bagte jeg 5 dage inden brug, og det havde ingen betydning for sprødhed eller smag. God bagning.

      Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      og husk at gem bundene i lufttæt beholder eller tillukket plasticpose ellers bliver bundene bløde.

      Svar
  3. Avatar
    Julie siger:

    Hej Mette,
    Jeg vil vildt gerne vide, hvor du har købt udstikkerne? Jeg kan simpelthen ikke finde nogle der er store til at passe til din flotte flotte kage.
    Mvh. Julie

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Julie. Den har jeg købt i specialbutikken i Hvidovre. Formen kan indstilles så man kan lave alle tal og bogstaver med den (på nær Æ, ø og å). God bagning:-) Kh Mette

      Svar
  4. Avatar
    Alexandria siger:

    Hej,

    Kan man lave denne kage – bare i en helt almindelig firkantet version? eller bliver det for tungt?

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Alexandria. Nej du kan sagtens lave den i firkantet version, stykkerene du skærer bliver jo de samme, så ingen problem. God bagning

      Svar
  5. Avatar
    Majken siger:

    Hej Mette.
    Laver du disser kager på bestilling? Den er super flot, og min datter bliver 18 år i dec. og kunne godt tænke mig at give hende sådan en, og ikke har ikke rigtig tid selv.

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Majken. Tusind tak. Jeg laver dem, hvis jeg har tid og overskud i mit liv og december er desværre en rigtig travl måned for mig så jeg er desværre nød til at takke nej. Håber du finder tiden selv. BH Mette

      Svar
  6. Avatar
    Malou siger:

    Hej Mette
    Hvor mange vil du sige der er til i opskriften? Jeg vil gerne lave kagen til min 30 års hvor vi bliver ca 40 mennesker. Vil der være nok i 2 tal, altså 2/3 af opskriften?

    På forhånd tak for svar

    De bedste hilsner Malou

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Malou. Det kommer lidt an på, til hvad den skal serveres. Er det som eneste kage, eller er det til dessert eller på et kagebord med andre kager? Hvis det er som eneste kage, kan du evt bage efter opskriften, også lave små hjerter eller runde linser i stedet for det sidste bogstav. God fornøjelse.

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *