,

Kirsebærtærte

Kirsebærtærte

Denne sommer var vi blandt andet i sommerhus på Mols, hvor der var et kæmpe kirsebærtræ i haven og det kaldte derfor på at lave en dejlig kirsebærtærte. Jeg har ikke den store erfaring med kirsebærtærte, men jeg havde en gammel opskrift på brombærtærte med, som jeg tog udgangspunkt i. Kirsebærtærten består af en mørdej i bunden, saftige kirsebær som fyld og en knasende crumble på toppen. Sørg for at smag på dine kirsebær inden du søder fyldet, de kirsebær jeg brugte var meget søde, men er de ikke så søde, skal du putte mere sukker i fyldet. Server kagen med iskold creme fraiche.

Opskrift på lækker kirsebærtærte med sprød crumble på toppen

Ingredienser:

Mørdej:

  • 180 g hvedemel
  • 50 g sukker
  • 120 g smør
  • 1 æg

Fyld:

  • 600 g kirsebær
  • 75 g sukker
  • Saften fra en halv citron
  • 15 g majsstivelse
  • 2 gram salt

Crumble:

  • 70 g havregryn
  • 50 g hvedemel
  • 3 spsk sukker
  • 3 spsk brunt sukker
  • ½ tsk salt
  • 90 g smør

Fremgansmåde

  • Bland sukker og mel og smuldr smørret heri. Bland den smuldrede masse med ægget til dejen har samlet sig. Den skal kun akurat være samlet, og så skal den på køl i en frysepose i 1/2-1 time.
  • Mens mørdejen køler halverer du kirsebærrene og fjerner stenene.
  • Bland kirsebær med sukker, citron, majsstivelse og salt og lad det stå i skålen.
  • Smelt smørret og bland alle tørre ingredienser og hæld herefter det smeltede smør over de tørre ingredienser og rør det godt sammen.
  • Tag mørdejen ud af kølskabet og rul den ud, og fordel den godt rundt i din tærteform, som er smurt med smør. Læg bagepapir over, og fyld resten af formen med tørrede bønner eller lign for at den ikke hæver.
  •  Bag i 15 minutter ved 180 grader i forvarmet ovn og tag bunden ud af ovnen og fjern bagepapir og bønner.
  • Fyld kirsebær blandingen i tærten og fordel crumblen på toppen og bag i yderligere 30 min på 180 grader (Hold øje med din tærte undervejs)
  • Server den lune kage med iskold creme fraiche, men kagen er også god kold.
Kirsebærtærte

Kirsebærtærte

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.