,

Fransk nougat

Fransk nougat

Jeg elsker fransk nougat. Denne her bløde cremede søde nougat… uhmm. Den egner sig også godt som værtindegave ved juletid, men det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er overdrevet vild med nødder og slet ikke nødder i mine kager eller i min konfekt. Men i en fransk nougat hører der sig jo nødder til, og derfor er der også nødder i denne her opskrift, men jeg har skruet ned for nødderne, og du kan bare skrue op, hvis du gerne vil give den fuld gas med nødderne. Også er det en nødvendighed at bruge røremaskine, når du laver fransk nougat.

Opskrift på blød sød fransk nougat

 

Ingredienser

  • 100 g pistaciekerner (Du kan nemt tilføje 200 gram nødder i alt og også gerne mandler)
  • 1 dl vand
  • 300 g sukker
  • 100 g glukosesirup
  • 125 g honning
  • 2 æggehvider
  • Flormelis

Fremgangsmåde

  • Start med at rist pistacienødderne i ovnen ved 150 grader i 5 min
  • Kom sukker, glukosesirup, honning og vand i en gryde og kog det op til 148 grader, rør i gryden undervejs og hold øje med temperaturen hele tiden.
  • Pisk æggehviderne hvide og tilsæt herefter sukkerlagen i en tynd stråle, mens du pisker. Pisk massen indtil den kun er lun – det tager cirka 10 minutter
  • Tilsæt grofthakket pistacienødder til massen og rør rundt.
  • Beklæd en firkantet form med bagepapir, den jeg bruger er 23 x 23 cm og drys bunden med flormelis og fordel massen ovenpå. Massen er meget klistret, men du kan bruge flormelis, så dejen ikke klistrer til fingre og dejskraber.
  • Lad massen hvile til dagen efter ved stuetemperatur (Stil den ikke i køleskabet)
  • Skær passende stykker af nougaten med en skarp kniv. Opbevares ved stuetemperatur. Pas på med at putte dem i en krukke, så smelter de nemt sammen, men opbevar dem på noget fladt eller i celofan.
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.