Kanelsnegle med vaniljecreme

kanelsnegle med vaniljecreme

Findes der noget bedre end nybagte kanelsnegle? Det skulle da lige være nybagte kanelsnegle med vaniljecreme i midten. Sidste weekend skulle Vigga og jeg bage kanelsnegle og i stedet for at bage den helt klassiske kanelsnegl, valgte vi at lave en lille fordybning i sneglen og fylde den med vaniljecreme, og det smagte virkelig godt. Kanelsneglen er jo dejlig snasket i forvejen, men det trækker bestemt ikke ned, at der kommer en lækker vaniljecreme i den også.

Opskrift på skønne bløde kanelsnegle med vaniljecreme

Ingredienser

  • 1,5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 1/2 vaniljestang
  • 1/2 spsk kanel
  • 1/2 spsk kardemomme
  • 50 g sukker
  • 1/2 spsk salt
  • 400 -450 g hvedemel
  • 100 g blødt smør
  • 1 æg til pensling

Remonce

  • 200 g smør
  • 125 g sukker
  • 2 spsk kanel

Vaniljecreme

  • 1/2 vaniljestang
  • 2 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk maizenamel
  • 2 dl sødmælk

Glasur

  • Flormelis
  • En spsk kakao
  • Kogende vand

Fremgangsmåde

  • Start med at lune mælken en smule og hæld den herefter i en røremaskine (pas på mælken ikke bliver for varm). Opløs nu gæren i mælken og tilsæt herefter æg under omrøring.
  • Tilsæt nu de tørre ingredienser og rør rundt.
  • Tilsidst tilsættes den bløde smør under omrøring, og dejen æltes godt sammen i 8-10 minutter til den er glat og smidig.
  • Lad herefter dejen hæve lunt i 30 minutter.
  • Imens laves vaniljecreme og remonce
  • Vaniljecreme: Pisk sukker og æg hvidt og tilføj maizena. Flæk vaniljestangen og varm mælk, vaniljekorn og vaniljestang op på komfuret. Tag vaniljestangen op og hæld vaniljemælken op til æggesnapsen og rør det sammen. Hæld det nu retur i gryden og varm det op, mens du rører til cremen tykner.
  • Remonce: Bland blødt smør, sukker og kanel godt sammen
  • Når dejen har hævet, rulles den ud til en rektangel på 50 x 40 cm.
  • Fordel remoncen i et jævnt lag og rul dejen sammen (rul fra den smalleste side).
  • Skær dejen ud i 12 lige store snegle og sæt dem på højkant i et ildfast fad. Stil dem i fadet med kun en smule mellemrum, så du undgår tørre kanter, når de er bagt.
  • Put vaniljecremen i en sprøjtepose eller en frysepose og lav en lille fordybning i midten af dine snegle med fingrene. Fyld nu hullet med vaniljecreme
  • Lad dem hæve lunt i 45 minutter.
  • Pensl sneglene med et sammenpisket æg, og bag dem i 13-15 minutter ved 200 grader.
  • Når kagerne er kølet af kan du lave glasur og pynte med. Rør flormelis med kogende vand og evt kakao og put glasuren i en sprøjtepose og pynt kagerne
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.