Kanelbrød

kanelbrød

Jeg husker tydeligt turene i spisefrikvarteret i skolen, hvor veninderne og jeg gik til bageren og købte et kanelbrød, som vi delte på vejen tilbage. Det kunne godt gøre det ud for frokost:-) Jeg har virkelig spist mange kanelbrød i mit liv. Mit kanelbrød er lavet ud fra samme dej, som den jeg bruger til kanelsnegle, bare bagt i en form, og det gode ved det er, at alt kanelsnasket forbliver inde i brødet, og derfor bliver et kanelbrød dejlig snasket og blødt. Da jeg skulle lave mit første kanelbrød selv brugte jeg min sædvanlige opskrift på kanelsnegle og stablede så bare sneglene i en rugbrødsform. Hvis du vil se opskriften på kanelsnegle finder du den her.

Opskrift på lækkert svampet kanelbrød

Ingredienser

  • 1,5 dl mælk
  • 25 g gær
  • 2 æg
  • 1/2 vaniljestang
  • 1/2 spsk kanel
  • 1/2 spsk kardekomme
  • 1/2 spsk ingefær
  • 50 g sukker
  • 1/2 spsk salt
  • 400 – 450 g hvedemel
  • 100 g blødt smør

Remonce

  • 200 g smør
  • 125 g sukker
  • 2 spsk kanel

Glasur

  • 150 g florsukker
  • kogt vand

Fremgangsmåde

  • Start med at lune mælken og hæld det herefter i en røremaskine. Opløs nu gæren i mælken og tilsæt herefter æg under omrøring.
  • Tilsæt nu de tørre ingredienser og rør rundt.
  • Tilsidst tilsættes den bløde smør under omrøring, og dejen æltes godt sammen i 10 minutter til den er glat og smidig.
  • Lad herefter dejen hæve lunt i 30 minutter.
  • Imens laves remoncen ved at blande smør, sukker og kanel sammen.
  • Når dejen har hævet, rulles den ud til en rektangel på 50 x 40 cm.
  • Fordel remoncen i et jævnt lag og rul dejen sammen (rul fra den smalleste side).
  • Skær dejen ud i 12 lige store snegle og sæt dem på højkant i en rugbrødsform ( Det gøres nemmest ved at stille rugbrødsformen på den ene endeside og derefter stable sneglene inden i formen)
  • Lad brødet hæve lunt i 45 minutter.
  • Pensl brødet med et sammenpisket æg, og bag brødet i 25-30 minutter ved 200 grader varmluft.
  • Lad brødet køle lidt og bland flormelis og kogt vand og dekorer brødet med glasur
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *