, ,

Bounty

Bounty

Lav dine helt egne bounty chokoladebarer, det er meget nemmere end du måske tror. Du skal kun bruge tre ting, for at lave din helt egen friske bounty bar og jeg lover dig, at den smager mindst lige så godt, som den du køber i butikkerne. De tre ting er kokos, kondenseret mælk og god mørk chokolade (eller lys chokolade, hvis du mere er til den variant). Hvis du har mod på at eksperimentere med tempereret chokolade, så tjek ud her, hvordan man laver det. Denne opskrift har jeg også lavet på foodtv.dk, så hvis du vil se videoen tryk her.

Opskrift på saftige hjemmelavede bounty barer med chokolade

Ingredienser

  • 275 g kokosmel
  • 25 g kokosmel til pynt
  • 1 ds kondenseret mælk
  • Mørk eller lys chokolade til overtræk, ca. 300 g.

Fremgangsmåde

  • Bland først kokos og kondenseret mælk.
  • Hæld den blandede kokosmasse op i en form på 15 gange 15 cm. foret med bagepapir, og sørg for at presse den godt sammen.
  • Sæt bountyen på køl i ca. 2 timer.
  • Skær nu din Bounty ud i mundrette stykker, og smelt chokoladen.
  • Dyp de kolde kokosbarer i den smeltede chokolade og top med lidt kokosflager.
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.