Smørkage

smørkage

Jeg elsker at bage de traditionelle kager, og hvad end du kalder denne klassiker en dagmartærte eller en smørkage, så er resultatet det samme: En vidunderlig kage sprængfyldt med smag fra kardemomme, kanel og vaniljecreme. Og hvad end du bager den til kaffepause på kontoret eller til mormors fødselsdag, så lover jeg, at hver eneste mundfuld vil blive værdsat!

Opskrift på gammeldags smørkage fyldt med syndig remonce og vaniljecreme

Ingredienser

  • 1 dl lunken mælk
  • 25 gram gær
  • 2 æg
  • 1 spsk sukker
  • 1 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk salt
  • 300 g mel
  • 50 g smør

Remonce

  • 100 g blødt smør
  • 125 G brun farin
  • 2 spsk kanel

Vaniliecreme

  • 1 vaniljestang
  • 3 æggeblommer
  • 2 spsk sukker
  • 2 spsk maizenamel
  • 3 dl sødmælk
  • 1 æg til pensling

Fremgangsmåde

  • Opløs gær i lunken mælk
  • Tilføj æg, tørre ingredienser og slutteligt smør
  • Kør på røremaskine eller ælt godt og lad herefter dejen hæve i 1 time
  • Imens laves vaniljecreme og remonce
  • Vaniljecreme: Pisk sukker og æg hvidt og tilføj maizena. Varm mælk og vanilje op på komfuret og hæld det op til æggesnapsen. Hæld det nu retur i gryden og varm det op mens du rører til cremen tykner
  • Remonce: Bland blødt smør, farin og kanel godt sammen
  • Rul dejen ud til en rektangel cirka 40×30. Smør remonce og derefter creme på dejen
  • Rul dejen til en pølse på den lange side, og skær sneglene ud i cirka 3 cm. tykkelse
  • Placer sneglene i en springform og lad den hæve i yderligere i 30 minutter
  • Pensl med æg, og bag ved 200 grader i 30 minutter. Når du tjekker om den er færdig, så husk at tjekke i midten. God fornøjelse!

 

Smørkage

Smørkage

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.