Macarons

Macarons

Forleden lavede jeg en portion franske macarons med de yndigste skørter og den fineste gule farve – helt perfekt til den forstående påske! Det er slet ikke så svært at lave de små kager, og de egner sig perfekt som et sødt punktum på en god middag eller som en overraskelse til eftermiddagskaffen. Personligt kan jeg godt lide det syrlige twist, som lemoncurden giver, men du kan sagtens bytte citronfyldet ud med en smørblød dulce leche, en creme af saltkaramel eller hindbær – kun fantasien sætter grænser! På samme måde kan den gule farve også byttes ud med lyserød eller blå, hvis de franske skønheder skal serveres til barnedåb eller fødselsdage. Uanset hvilken kombination du vælger, så virker denne opskrift hver gang!

Opskrift på fine macarons med syrlig lemoncurd 

Ingredienser

  • 45 g mandelmel
  • 75 g flormelis
  • 1,5 æggehvide (svarende til 40 g)
  • 25 g sukker
  • Gul farve
  • Lemoncurd til fyld

Fremgangsmåde

  • Pisk hvider og sukker til den danner toppe
  • Bland mandelmel og flormelis
  • Vend hviderne med mandel og flormelis og farvepasta
  • Pres dejen mod siderne
  • Dejen skal ”ikke stå selv og lave toppe” dvs. du skal røre så meget i den, så den flyder ud og ikke laver toppe, men ikke så meget så den flyder ud og bliver større når du putter den på pladen
  • Når dejen er god putter du den i en sprøjtepose og sætter på i runde cikler
  • Lad makronerne stå på pladen i 20 min, inden du bager dem i cirka 10-12 minutter ved 160 grader
  • Put lemoncurd imellem to makroner når de er afkølet
0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.