Kæmpe chip chocolate cookies

Kæmpe cookies

Jeg har længe haft den bedste opskrift på cookies med daim, hvis jeg altså selv skal sige det:-) Og i dag tænkte jeg, at jeg manglede en god opskrift på almindelige cookies med chokolade. Så jeg udskiftede daimen med chokolade, og halvdelen af den brune farin med sukker. Derudover lavede jeg kæmpe cookies i stedet for de almindelige små, men det kan du jo selvfølgelig bare undlade, hvis du ikke vil have dine cookies så store. Disse cookies kan det samme som dem med daim. De er sprøde udenpå og seje og chewy indeni. Helt som jeg synes en god cookie skal være. I USA kalder men disse cookies for chocolate chip cookies, primært fordi man bruger chocolate chips, som jeg også har gjort (det vil sige små runde chokolade chips), men det er ikke nødvendigt. Hvis du kan har chokolade i stykker, så hakker du den bare groft inden brug.

Opskrift på sprøde kæmpe chip chocolate cookies

13 styk

Ingredienser:

  • 125 g blødt smør
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 100 g brunt farin
  • 100 g sukker
  • 1 æg
  • 225 g hvedemel
  • 5 g natron
  • 1/2 tsk salt
  • 100 g mørk chokolade (Enten chokolade chips eller hakket chokolade)

Fremgangsmøde:

  • Rør blødt smør med brunt farin og vaniljesukker
  • Rør ægget i og tilfør de tørre ingredienser og rør
  • Tilsæt tilsidst chokoladen
  • Rul små kugler a cirka 50 gram ud af dejen og tryk den flade
  • Læg kagerne på bagepapir og hold god afstand, da de flyder lidt ud – Jeg bager 5 på hver plade.
  • Bag ved 180 grader i 15-18 min

 

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *