, ,

Kold appelsinsauce

Kold appelsinsauce

I mange år lavede min mor kold appelsinsauce til risalamanden, hvor jeg nægtede at smage den, fordi jeg synes, at det hørte sig til at spise varm kirsebærsauce til risalamande, men en dag overgav jeg mig, og jeg har aldrig spist andet siden. Den kolde tykke sirupagtige sauce er med sin syrlighed et perfekt modspil til den fede risalamande. Jeg har serveret den for mange og alle har overgivet sig, og sagt det er et bedre valg end kirsebærsaucen. Jeg har tilmed fået omvendt nogle, der ikke spiser risalamande til at spise en hel portion med den kolde sauce på. Prøv den:-)

Opskrift på kold appelsinsauce

Ingredienser:

  • 4 appelsiner
  • 4 klementiner
  • 125 g sukker

Fremgangsmåde:

  • Start med at rive appelsinskallen fra 2 appelsiner med et juliennejern.
  • Pres appelsiner og klementiner til 4 ½ dl saft (Du kan også bruge appelsinjuice). Put sukker og juice i tykbundet gryde og kog til sukkeret er opløst.
  • Tilsæt appelsinskal fra 2 appelsin
  • Kog uden låg til mængden er halveret og konsistensen lidt sirupagtig (Det varer cirka en halv time)
  • Lav saucen 1-2 dage inden den skal spises
  • Server den kold til risalamande
12 kommentarer
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hmm, altså er den blevet tyk og sirup-agtig. Den skal gerne smage meget af appelsin og citrus:-)

      Svar
  1. Kristine Fjordskov
    Kristine Fjordskov siger:

    Jeg lavede appelsinsovsen for første gang sidste år til jul. Den skal hel klart på bordet igen i år, meeeen den er i flot selskab af den traditionelle kirsebærsovs. ☺️🎄

    Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Kristine. Det lyder dejligt, vi får også både appelsin- og kirsebærsauce hjemme hos mig. Rigtig god jul

      Svar
    • Mette Grønbjerg
      Mette Grønbjerg siger:

      Hej Louse
      Ja, det gør jeg, det er meningen. Brug gerne et julienejern, så får du en god størrelse på skallen.
      Mvh Mette

      Svar

Skriv en kommentar

Vil du deltage i diskussionen?
Du er velkommen til at bidrage!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.